Viden om aftagere og slutbrugeres valg af genbrug i byggeriet 

DELKATALOG 6 FOR ANDELSBOLIG-FORENINGER

Hvordan håndterer man som bestyrelses-medlem i en andelsboligforening et komplekst og tidskrævende renoverings-projekt med mange aktører, når man gerne vil bruge genbrugsmaterialer, men samtidig er stærkt begrænset af manglende tid og byggeteknisk viden? Den udfordring står tusinder af bestyrelser i andelsboligforeninger overfor når de skal styre renoveringsprojekter. For de fleste er det første og eneste gang de skal stå for en større renoveringsopgave. En vigtig del af løsningen er at stole på bygherrerådgiveren, administratoren og de andre professionelle, som man er dybt afhængig af. Men hvad hvis de ikke går op i genbrug og ikke har erfaringer med genbrugsmaterialer og løsninger? Det er temaet for ChooseReuse katalog 6, hvor vi samler indsigter fra andelsboligforeninger, om hvilke udfordringer de møder, når de renoverer og ønsker at bruge genbrugs-materialer. 

DELKATALOG 5 FOR ALMENE BYGHERRER

Det femte delkatalog fra ChooseReuse har spurgt de almene boligorganisationer om hvilke udfordringer de oplever for at få mere genbrug ind i deres renoverings- og byggeprojekter, og hvordan ledende aktører arbejder med at løse disse udfordringer. Det understreger blandt andet at det ikke er nok at antage og bekræfte sig selv og andre i at beboerne ikke rigtig efterspørger eller værdsætter genbrugsmaterialer når de almene bygherrer renoverer. Hvis man skal bære en sådan forestilling videre, er det vigtigt at man har undersøgt det og har sine fakta på plads. På samme måde med tid og økonomi, som ofte fremhæves som store barrierer for genbrug i den almene sektor. Den almene boligsektor leverer selv flere gode råd til hvordan genbrug af byggematerialer kan styrkes. Det handler blandt andet om at skabe en tydelig impactfortælling og nudge æstetik og materialeforståelse ind i sektoren. 

DELKATALOG 4 FOR PRIVATE BOLIGEJERE

I dette fjerde delkatalog fra ChooseReuse fokuserer vi på boligejernes oplevede udfordringer med at få mere genbrug ind i deres renoverings- og byggeprojekter. Der findes hele 1,1 millioner parcelhuse i Danmark.  Omkring 100.000 parcelhuse gennemgår større eller mindre renoveringer hvert år, og 1.200 huse rives helt ned. Der er meget at vinde ud fra både klima og ressourcehensyn, hvis vi kan få mere genbrug og bevaring ind i parcelhus-danmark. De fleste boligejere kunne genbruge langt mere end de gør. Men de føler sig presset af tid. Renoverings-projekter skal bare overstås hurtigt. Det er svært for private at overskue markedet og håndtere de risici, der er forbundet med renovering med genbrugsmaterialer. Det behøver dog ikke være så svært, hvis boligejerne planlægger renovering og genbrug tidligt, og tør stille tydeligere krav til de rådgivere og håndværkere som benyttes.

DELKATALOG 3 FOR RÅDGIVERE OG ENTREPRENØRER

I det tredje delkatalog fra ChooseReuse fokuserer vi på rådgivernes og entreprenørernes oplevede udfordringer med at få mere genbrug ind i renoverings- og byggeprojekterne. Kataloget peger på en række barrierer, herunder økonomisk usikkerhed, udbudsformer der favoriserer nye materialer, uklarhed om ansvar, garanti og dokumentation, logistik og manglende infrastruktur, fastlåste projektprocesser og timing, kulturelle forestillinger om kvalitet og æstetik, risikoaverse beslutningstagere, samt udfordringer i samarbejdet på tværs af værdikæden. Vi peger samtidig på konkrete veje frem, herunder behovet for at arbejde aktivt med en ny materialekultur, designe ud fra de materialer, der findes. Rådgiverne siger at vi skal turde håndtere (ikke eliminere) risiko, og vi skal styrke samarbejder og netværk. De bedste rådgivere og entreprenører går forrest i den udvikling.

DELKATALOG 2 FOR BYGHERRER, ERHVERVSUDLEJERE OG MÆGLERE

Hvad kan private bygherrer, erhvervsudlejere og mæglere stille op, når de egentlig gerne vil have genbrug i deres renoveringer og ombygninger, men ikke rigtig føler de kan tillade sig at eksperimentere med økonomien, investorernes og pensionssparernes penge, når regelgrundlaget for genbrug i renoveringer stadig er usikkert, når erhvervskunderne ikke engang prioriterer genbrug, og når andre bygherrer hele tiden gentager at genbrugsløsninger er 30 procent dyrere end nye materialer og nybyg, selvom det angiveligt kommer med lavere kvalitet og mindre fleksibilitet? Jo, de kan faktisk gøre meget mere end de gør i dag. Det belyser vi i dette delkatalog 2, hvor vi går i dybden med de udfordringer og barrierer, som opleves af private bygherrer, erhvervsudlejere og mæglere, og vi spørger om, hvad denne del af værdikæden kan gøre mere for at styrke genbrug af byggematerialer og løsninger.

DELKATALOG 1 FOR LEVERANDØRER, BYGGEMARKEDER OG PLATFORME

Hvad gør man som genbrugsleverandør når ens genbrugsmaterialer bliver sammenlignet med de billigste nye produkter, selvom de kvalitetsmæssigt svarer til dyrere materiale-kategorier? Et af grebene at tage her for leverandørerne er, at arbejde mere aktivt med at skabe kundeforståelse. De ledende materialeleverandører demonstrerer materialekvalitet gennem fysiske prøver, kommunikerer historier om materialernes oprindelse og dokumenterer klima- og økonomiske gevinster. Netop de sanselige oplevelser og konkrete eksempler kan hjælpe kunder til bedre at forstå værdien af genbrugsmaterialer. Læs delkataloget, hvor vi dykker vi ned i de konkrete udfordringer og barrierer, som opleves af (genbrugs-) materialeleverandører, byggemarkeder og platforme, og vi spørger om, hvad denne del af værdikæden kan gøre mere for at styrke genbrug af byggematerialer og løsninger.

GENBRUG I STOR SKALA KAN LADE SIG GØRE I DEN ALMENE SEKTOR

Ja - genbrug af byggematerialer i den almene boligsektor kan lade sig gøre i stor skala, uden at sprænge budgetter, gå på kompromis med kvaliteten eller miste beboernes opbakning. ChooseReuse har interviewet Projektleder Anja Gabelgård fra Domea.dk og rådgiver Birgitte Hansen fra Arkitema om de hidtidige erfaringer fra renoveringen af Gadehavegård i Høje Taastrup. Formålet er at give et ærligt indblik i barrierer, løsninger og læring, som kan inspirere andre almene renoveringsprojekter.  Projektet arbejder blandt andet med variable løsninger, som går ud på, at hvis genbrug viser sig uforholdsmæssigt dyrt eller for teknisk vanskeligt, så er parterne i fællesskab indstillede på at finde alternative løsninger som optioner. Denne fleksibilitet gør det muligt at integrere bæredygtighed gradvist uden risiko for at kompromittere økonomien. 

DET ER EN MISFORSTÅELSE AT GENBRUG AUTOMATISK ER DYRERE

Nej, genbrugsmaterialer og løsninger er ikke automatisk dyrere. Ifølge Jan Rohde, stiftende partner og direktør for B2B-platformen GreenDozer er det en gammel misforståelse. "Vi går efter at være konkurrencedygtige på den samlede pakke. Nogle materialer kan være dyrere, andre billigere. Men samlet set skal det hænge sammen," siger han. "Når ressourcekortlægning og afsætning planlægges tidligt, og der er større mængder på de genbrugte materialer, kan genbrug leveres prisneutralt, og uden at forlænge tidsplanen". "Hvis genbrugsandelen skal vokse, skal handlen gøres meget mere praktisk, tryg og skalerbar for køberne, uanset om det er bygherrer, rådgivere eller entreprenører". Det er den hovedudfordring, GreenDozer arbejder med at løse hver dag.

STORE TRANSFORMATIONER KAN KOMME AF SMÅ ÆNDRINGER

Store transformationer kan komme af små gradvise bevidste ændringer af daglige og praktiske rutiner, der fungerer som byggesten, bare de er tydelige, attraktive og lette nok at implementere. Det er den erkendelse man går hjem med når man har besøgt projektet Cirkulært Driftede Boliger (CDB), som gennemføres i tæt samarbejde mellem AL2bolig og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Projektet arbejder målrettet på netop det, at forankre cirkulære principper i den daglige drift, så alle beslutninger gavner både klima og økonomi, og har beboernes opbakning. Genbrug taber til nye materialer fordi det ofte bare er hurtigere og nemmere. Derfor arbejder man med at gøre genbrug lige så tilgængeligt som nye produkter. Projektet arbejder samtidig ud fra en bevidsthed om at en af de største barrierer ligger i de eksisterende forretningsmodeller hos grossister, håndværkere og entreprenører.  hvor økonomiske incitamenter ofte er knyttet til køb og salg af nye materialer. 

OTTE PORTRÆTTER AF BOLIGEJERES GENBRUGSVALG I RENOVERINGER

Danske boligejere vil gerne genbruge byggematerialer når de renoverer. Alligevel bliver genbrug ofte fravalgt, når renoveringsprojektet går i gang. En ny undersøgelse gennemført af BARK Rådgivning og Bundgaard Vad, i ChooseReuse projektet viser, at det ikke handler om manglende ambitioner – men om manglende tid og tillid. Rapporten "Tid og tillid til genbrug" bygger på otte dybdegående portrætter af danske boligejeres renoveringsprojekter. I analysen identificerer vi fire typer af boligejere: Idealisten, Pragmatikeren, Æstetikeren og Budgetstyreren. Fælles for dem er, at genbrug ofte fravælges, når processen opleves som for usikker og risikabel, for tidskrævende og der mangler tillid i relationen til de professionelle partnere i byggeriet.

VESTFORBRÆNDING: BYGGERIETS GENBRUGSLEVERANDØR

Ny brugerundersøgelse: Vestforbrænding som alternativ leverandør af genbrugs-materialer til byggeriet. Undersøgelsen ser nærmere på Vestforbrændings potentiale som regional aktør på markedet for genbrugsmaterialer til byggeriet. Undersøgelsen bygger på interviews med kommuner, bygherrer, entreprenører, nedrivere, rådgivere og materiale-producenter, og peger på et stort men endnu uudnyttet potentiale for Vestforbrænding som regional materialehub. Der er et behov for øget professionalisering, dokumentation og sporbarhed. Brugerne anbefaler fokus på få, store materialefraktioner, og de ser gode muligheder for nye partnerskaber, pilotprojekter og sociale beskæftigelses-modeller.

TID OG TILLID AFGØR, OM BOLIGEJERE VÆLGER GENBRUG

Danske boligejere vil gerne genbruge byggematerialer, men i private renoveringer fravælges genbrug ofte. En ny rapport peger på tid, tryghed og rådgivning som afgørende barrierer. Læs interviewet, som blev bragt i Licitationen og Byggeri+Arkitektur.  Den helt overvejende pointe er at genbrugs-potentialerne forsvinder når private hus-renoveringer bliver til en stressende tidsknap proces hvor husejerne samtidig mister tilliden til om rådgiverne er deres eller forfølger andre hensyn. Vi skal blive bedre til at synliggøre og tilgængeliggøre genbrugsmaterialer for private og rådgivningen om integration af genbrugsmaterialer og løsninger i private boliger skal styrkes, lyder to af anbefalingerne på baggrund af undersøgelsen.

RÅDGIVEREN: 80 % af NEDREVNE MATERIALER KAN GENBRUGES

Genbrug i byggeriet kan ikke længere være en grøn niche for de få – det er et helt nødvendigt paradigmeskifte, mener Emil Eriksen, kompetencechef for cirkulære materialer hos Artelia Danmark. Med en baggrund som både murer, bygnings-konstruktør og rådgiver har han et praksisnært blik på den grønne omstilling. Emils budskab til ChooseReuse og til hele byggebranchen er tydelig. 80 % af materialerne i nedrivningsprojekter har potentiale for genbrug.. Emil efterlyser en mythbuster for byggeriet, for der er brug for at aflive alle de falske forestillinger om genbrug i byggeriet, 

ANSVARET FOR SAMARBEJDET LIGGER ISÆR HOS RÅDGIVERNE

For Gustav Lykkegaard, bygningskonstruktør og miljø- og ressourcekoordinator hos ingeniørfirmaet Bang & Beenfeldt, handler genbrug i byggeriet først og fremmest om relationer. Tillid, samarbejde og tydelig ansvarsplacering er ifølge ham de afgørende forudsætninger, hvis brugte byggematerialer reelt skal finde vej fra nedrivning til renoveret byggeri. Det er der mange i branchen, der nikker genkendende til. Men hos Gustav følger der en forpligtende konklusion med: Det er især rådgiverne, der må tage ansvaret for at få samarbejdet til at fungere. Det kræver, at rådgiverrollen gentænkes. Rådgiveren må tage ejerskab – også når det bliver besværligt.

FRA AFFALD TIL RESSOURCER: EKSPERTPANEL OM TENDENSER I 2026

Hvordan vil byggeriets affalds- og ressourcehåndtering ændre sig i 2026? Hvordan vil brugernes efterspørgsel efter industrielt genfremstillede byggematerialer udvikle sig? Er markedet for genanvendte byggematerialer endelig ved at få sit gennembrud? Hvad skal der til for at booste udviklingen. Som forberedelse til sessionen om skalering af fremtidens byggeri med affald på Circular Build Forum 2026, har vi spurgt 4 eksperter i panelet om, hvilke tendenser de ser lige nu, som peger ind i fremtiden. Panelet peger på, at 2026 kan blive et vendepunkt for affaldshåndtering i byggeriet. En af de tydeligste tendenser er, at sortering i stigende grad flyttes væk fra byggepladsen.

RÅDGIVEREN: BEHOV FOR EN ANDEN MATERIALEÆSTETIK

Hos rådgivningsvirksomheden Spangenberg & Madsen er bæredygtighed og genbrug ikke noget, man taler om. Det er noget, man praktiserer. ChooseReuse projektet har talt med Lise Lyngfelt Molander, som er den drivende kraft bag flere konkrete genbrugsbaserede byggeprojekter. Hun har en klar besked til byggebranchen: "Vi kommer til at mangle og blive udfordret på materialer og råstoffer, især dem med tunge miljøaftryk. Hvis vi ikke radikalt ændrer vores måde at tænke og designe på, så er det ikke kun miljøet, men også økonomien, der kommer til at lide."

NEDRIVEREN: MATERIALET ER MERE END MATERIALET

"Materialet er mere end materialet. Det har en fortid, og det har et potentiale i fremtiden. Vores opgave er at passe på det – og give det en ny rejse. Det er også det vores kunder ønsker." Ordene kommer fra Jonas Jensen, chef for Genbrug og Upcycling hos J. Jensen, som ChooseReuse projektet har talt med om kærligheden til ressourcer, toiletter og materialernes sjæl og gode historier.

Jeg motiveres til at forsætte Jonas Jensens budskab med at sige "nedrivere er mere end nedrivere". For J. Jensen handler nedrivning ikke kun om økonomi og CO₂, men om respekt for materialernes liv, deres historie og den fremtid, de stadig kan få. 

ANDELSBOLIGFORENINGERS GENBRUG I RENOVERINGER

I denne rapport belyser vi, hvilke udfordringer og benspænd andelsboligforeninger står overfor når de gerne vil vælge genbrugsmaterialer i deres renoveringsprojekter, hvilke materialer der opleves som egnede til genbrug, hvordan beslutningsprocessen fungerer, og hvilke tiltag der kan øge genbrugsandelen i foreningernes renoveringsprojekter.

Indsigterne kommer fra en fokusgruppe med bestyrelser om andelsboligforeningers genbrug og genanvendelse i renoveringsprojekter, som ChooseReuse projektet afholdt i november 2025 i samarbejde med Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) og Københavns Kommune Byfornyelsen.

ENTREPRENØREN: GENBRUG KRÆVER FORANDRINGSLEDELSE

For Frederik Gade Lind,  ressource-koordinator og bæredygtighedskonsulent i entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, står det klart, at det kræver seriøs forandringsledelse hvis der skal komme mere genbrug i byggeriet. Det handler om at ændre tankegange og arbejdsprocesser, for at skabe tillid på tværs af værdikæden.

GENBRUG I DEN ALMENE SEKTOR

Hvordan kan almen bygherrer, hjælpe med af fremme genbrug og genanvendelse? Og hvordan kan vi få beboerne med på rejsen? Det var hovedspørgsmålene på en velbesøgt workshop, som vi gennemførte i samarbejde med projektpartner AlmenNet. Workshoppen kortlagde hvilke genbrugsmaterialer og løsninger der er svære og hvilke der er lette at implementere.

ET GENBRUGSTOILETS REJSE FRA AFFALD TIL NYT LIV

I samarbejde med studerende fra Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet har vi undersøgt, hvorfor visse genbrugsmaterialer sjældent kommer tilbage til danske hjem, og hvilken rolle opfattelser af materialitet, incitamenter og logistik spiller. Undersøgelsen har anvendt en antropologisk og etnografisk metode til at undersøge toiletters genbrugsrejse, et materialer som burde være et af de sværeste at genbruge.

 STYRK BRUGERPERSPEKTIVET: KONKRETE ANBEFALINGER TIL GENBRUGSSTATIONER

Hvordan kan de kommunale genbrugsstationer bygge videre på deres succeser med udbud af byggematerialer og styrke deres tilbud til brugerne? Vi har udviklet et sæt af 5 konkrete anbefalinger på baggrund af brugerundersøgelse på Bispeengen Genbrugsstation. Der er mange flere muligheder for at sætte brugeren i centrum. 

BISPEENGEN GENBRUGSSTATION: HVEM HENTER GENBRUGS-MATERIALER OG TIL HVAD?

Vi har i samarbejde med ARC – Amager Ressourcecenter gennemført en undersøgelse af brugeradfærd og materialeforståelser på Bispeengen Genbrugsstation. Formålet er at forstå, hvem der henter byggematerialer, hvorfor de gør det, hvad de bruger det til – og hvordan genbrugsstationer kan medvirke til at styrke cirkulære løsninger i byggeriet.  

BOOSTREUSE SLUTKONFERENCE: SÅDAN BOOSTER VI HANDLEN MED GENBRUGSMATERIALER

BoostReuse projektet, som omhandler hvordan handlen med genbrugsmaterialer kan skaleres, blev afsluttet med en fuldtegnet konference den 25. marts 2025. Dagen bød på oplæg fra ledende virksomheder og ledere inden for handel med genbrugsmaterialer i byggeriet, fra bygherrer, entreprenører og leverandører til offentlige og private bygherrer. 

DOKUMENTSTUDIER: HVORDAN KAN VI BOOSTE GENBRUG?

Hvad siger litteraturen om hvordan vi kan booste handlen med genbrugsmaterialer i byggeriet? I foregangsprojektet BoostReuse gennemgik vi mere end 80 udvalgte rapporter, akademiske publikationer, artikler og policydokumenter, fra Danmark og internationale kilder for at finde svaret. 

CASESTUDIER: SÅDAN ARBEJDER FRONTRUNNERE MED GENBRUG

Denne rapport beskriver seks casestudier med praktiske eksempler på brugen af genbrugs-materialer i byggeriet på baggrund af erfaringer fra eksperter og frontløbere i byggeriet. De seks casenedslag er valgt på baggrund af deres særlige handlingspotentiale og spænder over udbud, efterspørgsel og finansiering. 

FIRSTPRACTICE AKTØRERS GENBRUG AF STORE MATERIALE FRAKTIONER

Denne rapport undersøger eksempler på first practice, hvor der er aktører, som går forrest og genbruger direkte. Fokus er på fraktioner, hvor det vil have en stor betydning, hvis dele af disse eller hele fraktionen genbruges direkte. Derfor undersøges de store fraktioner stål, isolering og beton.